Tandsygdomme hos heste


Ligesom mennesket har heste i de første leveår et tandsæt af mælketænder. Når hesten er 2½ – 4½ år skiftes disse til et sæt af blivende tænder. Hos mennesket vil de blivende tænder være udstyret med en rod, og dvs. deres vækst og udvikling stopper når de er brudt helt frem i mundhulen. Hos hesten er tænderne rodløse, dvs. de vokser livet igennem og afslutter ikke væksten på et relativt tidligt tidspunkt i det voksne liv. Tændernes længderettede vækst er mellem 2 og 4 mm pr år, afhængig af hvilke tænder der er tale om.

Fra naturens side er dette en fornuftig løsning. Heste er planteædere og vil normalt bruge en stor del af døgnet på at spise. Da foderemnerne samtidig er grove, giver dette et stort slid på tænderne, og hvis ikke tænderne vækst kunne kompensere for dette slid, ville de ikke kunne holde livet igennem. Dette ville i naturen betyde den enkelte hests død.

Der er dog også ulemper ved de evigt voksende tænder. Tænderne vil vedvarende slides på den modstående tand, og derved kan man få “slebet” kanterne på tænderne så der opstår tandspidser og deraf affødte sår i mundhulen. Tandspidser kan forårsage hesten ikke vil æde sit foder normalt, evt give kolik som følge af ændret ædemønster, og for dressurhesten afføde uvilje mod bestemte øvelser, hvor hoved, nakke og kæbe skal holdes på bestemte måder.

Tandspidser er et enkelt af mange problemer heste kan have, i forbindelse med tand- og mundhulesygdomme.

Heste med adfærd eller sygdomssymptomer, som kan henføres til mundhulen, bør derfor undersøges af en dyrlæge. Måske kan man uden videre undersøge hestens mundhule og finde en årsag. I andre tilfælde er man nødt til at bedøve hesten for at få ro til at undersøge mundhulen mere grundigt. Nogle gange kan man relativt let behandle problemet, f.eks. ved tandudtræk eller tandraspning. I andre mere komplicerede tilfælde skal hesten henvises til behandling hos en specialist.

Så vær opmærksom på din hests tænder, og kontakt os hvis du har mistanke om der er et problem.

Top