Rejse med kæledyr


Hvis du ønsker at tage dit kæledyr med til udlandet skal du i god tid kontakte os eller evt. selv finde gældende rejseregler til de pågældende lande. Rejseregler – klik her.

 

At rejse med sit kæledyr kan være en skøn oplevelse, men det er vigtigt at man kender reglerne og har styr på vaccinationer og pas.

Alle lande kræver en vaccination mod hundegalskab (rabies).

 

Fra 3. juli 2011 er det mikrochip der betragtes som en gyldig id-mærkning. Det vil sige, at fra den dato skal alle hunde, katte eller fritter, der skal med ud at rejse, og som endnu ikke er id-mærket, mikrochippes. Ellers kan der ikke udstedes et EU-pas til dem.

 

Hunde, katte og fritter, der har en letlæselig tatovering, som er foretaget før 3. juli 2011, vil efter EU reglerne betragtes som lovligt id-mærket, hvorfor de godt kan få udstedt pas.

 

De dyr, der før 3. juli 2011 allerede har et gyldigt pas, uanset deres id-mærkning, kan fortsat rejse inden for EU og til EU (Danmark) fra tredjelande, som de hidtil har gjort.

 

Konklusionen er:

  • Tjek om Rabies vaccinen er up to date
  • Kræves der blodprøve for antistof niveau i det land du skal til
  • Tjek om hunden skal have ormekur før rejsen
  • Husk kæledyrs passet

Hav en god tur !!!

 

Husk: Reglerne ændres stort set hvert år. Så tro aldrig at det var som sidst.

 

Top